søndag den 24. oktober 2021

Om flid og flødekager

Af og til er der nogle af jer flittige bloggere, der skriver til mig og roser mig for min flid, og det er jo ikke altid det passer... Nogle jobs virker måske større end de er, set udefra, men i går...


... gik vi til stålet, og vi syntes begge vi var vældig flittige:) Formiddagen gik med at hente en trailer-fuld champignon-kompost og sprede den i kolonihaven. Det gik som en røg, og både køkkenhave, takshæk, asparges og enkelte større planter fik en god lun dyne på.





Så er det på plads!
   Vi var lige hjemme en halv time for at få frokost og så afsted igen. Det fine vejr skulle udnyttes til det yderste, og vi ventede min far til kaffe om eftermiddagen, så vi havde en wienerbrøds-stang med.



Det er nok sidste gang i år vi kan sidde ude sammen med min gamle far (98 år), og han havde også været hos bageren i samme anledning. Så vi fik både wienerbrød og store flødekager! Som man kan se på billedet er det noget der passer de to mandfolk:)


Desværre var det ikke vejr at sidde stille i alt for længe, og den skæve låge vi startede på forleden skulle også ordnes. Det gik resten af eftermiddagen med.


Vi måtte fjerne mere hæk og med lodder og trisser fik vi (vistnok) støbt de to pæle fast i de rette positioner. Et værre roderi, men godt at få det gjort mens der stadig er vand i hanen, og den lille batteridrevne boremaskine klarede også nogenlunde at få blandet betonen. Egentlig ret fantastisk!




Så er det også gjort!
   Vi klarede det hele - og en større opvask efter både beton og flødekager - inden det blev mørkt, og med en følelse af at have gjort et par gode jobs færdige i rette tid. Dejligt at være tilfreds med egen indsats!


Regnen har gjort godt, men det er også rart med tørvejr ind imellem, så man kan komme i mål med de opgaver man har sat sig selv.


20 kommentarer:

  1. Jo, dere er meget flittige Ulla! Imponerende å få ut den komposten nå, men det vil betale seg til neste år.
    Tenk at din far er så gammel! Min mor blir 85 år til jul, men hun er jo rene ungdommen i forhold til din far :)
    Det er godt å beholde sine foreldre så lenge når de er friske og raske. Det så godt ut med kaker og kaffe til mannfolkene ja :)

    Hilsen Marit

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ok - engang imellem:)
      Min far er meget langtidsholdbar tilsyneladende, og vi hygger os sammen da vi bor i samme by, men det er faktisk flot han kan gå hele byen rundt med sin rollator på sådan en dag som i går.
      - Din mor er jo en ren vårhare i forhold:)
      Flødekager er godt brændstof til en lang dag i kolonien og navnlig når det er koldt som nu, men wienerbrød er nu også godt...

      Tak og hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Det er en så deilig følelse å ha utrettet noe, og så fint det ble. Ha en fin dag, hilsen Ingeborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ingeborg! Ja, så kan man sætte flueben ved endnu et par opgaver, og det føles rigtig godt!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Prachtige tuin Ulla. Fijne zondag. Groetjes Caroline

    SvarSlet
    Svar
    1. Thank you so much! I think I get the meaning all right.

      Greetings Ulla

      Slet
  4. Jo, vel er I flittige, men det udelukker jo ikke, at I også forstår at nyde livet. Billedet af de to mandfolk, der nyder de lækre kager og det fine efterårsvejr, er næsten indbegrebet af kolonihabøvehygge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det vil jeg også mene at vi kan, og det er ikke så ringe at kunne nyde kolonihavehyggen i slutningen af oktober. Heldigvis er kaffen varm!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Kaffe kagegufferier ude i solen i oktober, så kan det ikke blive mere herligt..Ret sejt af din far at kunne futte rundt stadigvæk. Min mor er 94, hun futter rundt i sin have ret nemt og frit, men ude hvor hun ikke er kendt, skal hun have et hjælpende øje. Hun er næsten blind, men klarer sig fint.
    Skønt med en hel trailer fuld champignonmuld. Hvor kan i hente det? Jeg har kun set det i dyre sække.
    hilsner gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, man kunne ønske at have arvet lidt af hans sejhed, men det må jeg vente med at se nogle år endnu:) Min far er også blind som en muldvarp, men kender sine ruter rundt i byen ned til den mindste skæve brosten, så det går. Dejligt din mor også klarer sig så fint, det lover jo godt for din fremtid!
      Vi henter mulden hos Tvedemose i nærheden af Bårse. Hver lørdag inden kl. 12 kan man få en trailer fyldt op for 200 kr. - og det er vist lige meget hvor stor traileren er. Vores er en lille en, men vi henter nok et par læs i år, så vi har til begge haver. Mulden er efter hvad de siger økologisk (de producerer mange øko-svampe) og varmebehandlet.

      God fornøjelse!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Herligt med sådan en frisk far, det siges at være arveligt :) Selvom I hyggede nåede I alligevel en masse. Vi sad i pavillionen i dag til kaffetid, det var lige køligt nok udenfor, her blæste det en del som sædvanlig. Men vi nød det vi kunne se ud af vinduerne. Champignonmuld ville jeg gerne have ud i vores bede, men det bliver for dyrt at fragte herover. Det ser godt ud i bedene.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så spørgsmålet om det er ens far eller mor man slægter på... Min mor blev 83.
      Hos os var der lige koldt ude og inde, så det gjorde ikke den store forskel. Der var vel 10 graders varme begge steder, men kolonien ligger i læ for vestenvinden.
      Ærgerligt du ikke kan få den gode muld til Samsø! Måske hvis I slog jer sammen en hel masse og fik en fuld container over? - Men det kræver naturligvis en del organisation, og din have ser jo ud til at trives endda:)

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  7. Bevares vel, tenke seg til 98 år.
    Da har du nok arvet gode aner Ulla :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er en høj alder og jeg vil da bare håbe jeg har fået lidt af de gode gener!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  8. wow... flot indsats :), det er fedt at se din far, som er så aktiv i hans alder, dælme sejt...

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Tim! - Og ja min far er noget af et livstykke heldigvis.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  9. Nej hvor har det været en hyggelig dag i kolonihaven. Få nogle store jobs færdiglavet, få familiebesøg og så godt med kage til kaffen. Alt sammen i det skønneste oktobersolskin. Det kan bare ikke blive bedre end det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en herlig dag og herligt at kunne udråbe søndag til hviledag ovenpå anstrengelserne:) Vi har haft mange gode hyggestunder i kolonien i år, men dette var et af de mere velforsynede øjeblikke.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  10. Hej Ulla!
    Det känns så bra då man har fått gjort det man planerat. Skönt att bli klar med kolonin innan vattnet stängs av. Imponerad av din pigga far, en aktningsvärd ålder. Kakan smakade nog bra, det ser man på herrarnas miner.
    Ha det gott /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, du har helt ret! Det er skønt at få gjort noget af alt det der står på huskesedlen, og det er endnu bedre når man kan kombinere det med en god kage!

      Hilsner fra Ulla

      Slet