torsdag den 4. november 2021

Tjek!

Ja, så blev der sat flueben ved det sidste større havearbejde i år, og vi kom i mål med det vi havde tænkt os i denne sæson. En meget fin søndag hvor vejret var mildt og helt stille var ideelt til at få skåret resten af vedben-hegnet tilbage. 


Jeg var jo startet her under pergolaen for nogle uger siden, men John kom i mål med klipperiet på resten af hegnet ved hjælp af en lang stige og diverse sakse - og det pyntede.


Det tog sin tid - ikke mindst oprydningen som var min opgave:)



Her står (have)manden og overvejer hvordan han skal komme op i det gamle pæretræ og få klippet nogle lange brombær-ranker ned. Normalt tager vi dem først når de hænger så langt ned at de rammer os i nakken. 



Jeg har sorteret nogle lange vedben-grene til side så der kan blive lidt julepynt ud af dem, og så var det bare at sætte sig i den sidste sol og nyde en kaffetår. Det var en flot dag at afslutte oktober!



Her i novembers første dage har vi haft mere gråt vejr og en hel del tåge, men det er jo også smukt.



Papirbarklønnen er fantastisk nu, og paradisæblerne sørger for kulør og mad til fuglene frem til jul.




Det bliver en stille tid i haven fra nu af, men vi skal såmænd nok få tiden til at gå med noget alligevel.


Man kan da glæde sig over dejlige dage vi har haft i den lange have-sæson, og få renoveret et par havelåger i værkstedet i mellemtiden. Snart skal vi også til at tænke på julen...




21 kommentarer:

  1. Ja selv i tågen kan man se farverne, kameraet er bare ikke helt så glad for at tage billeder, når det er for mørkt i vejret, men vi / jeg prøver jo alligevel.
    Vedbend er noget skidt og svært at slippe af med, det er brombær også, godt I kan hjælpes af både med nedklipning og oprydning. Oprydning er ikke det sjoveste, heldigvis klarer Bent det meste selv, men jeg hjalp, da han fældede de store træer inde i den nye del af haven.
    Nu må du så kunne slappe af.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har nok ret m.h.t. kameraet, men bare vi andre kan nyde synet...
      Jeg er rigtig glad for vedbenhegnet, fordi det er flot og grønt året rundt, og så må vi tage ulemperne med. I år har vi kun klippet én gang, så det er ikke alverdens tid vi har brugt på det. Brombær er faktisk noget stads, og som du ved, hader jeg ting der stikker, men det er nok lidt udenfor vores kontrol i den blandede kratbevoksning omkring det gamle pæretræ. Jeg tænker de tornede vækster beskytter fuglereder mod katte...
      Jeg gik helt sukkerkold under oprydningen, så benene føltes som gelé, men jeg ville jo være færdig:) Nu kan jeg ganske rigtigt slappe af!

      Hilsner fra Ulla
      PS. jeg er ved at have samlet en portion Amarantfrø til dig.

      Slet
  2. Jeg har ennå ikke fått registret i mitt trege hode hva vedbend er, men jeg ser jo på bildene dine at det er hva vi kaller eføy her. Det er litt av en jobb å klippe den hekken ja, men det ble jo veldig flott etterpå.
    Hva slags håndarbeide driver du med om vinteren?
    Fargene i tåken ble veldig klare og tydlige. Nydelige bilder i tåken!
    Hilsen Marit

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemmest for mig at bruge de danske navne, men her i landet kalder vi dem også for Efeu.
      Om vinteren er jeg i gang med at strikke, hækle, sy og brodere, men jeg elsker også at gå i værkstedet og bygge små møbler, eller renovere gamle slidte ting. Jeg elsker at male, og har planer om at prøve marmorering på et par små sofaborde i denne vinter, så jeg har altid planer nok:)

      Tak og hilsner fra Ulla
      PS. jeg har ikke tænkt mig at stoppe min haveblog, Marit, og jeg synes også du skal fortsætte. Måske bliver det moderne igen:)

      Slet
    2. Ja, det forstår jeg godt, og det skal du bare fortsette med. Jeg prøver å lære meg alle de danske plantenavn jeg kan, men noen ganger glipper det med hukommelsen min ;)
      Jeg holder også på med strikking akkurat nå. Jeg lager julepresanger til mine tre barnebarn, men undrerbom jeg har tatt meg vann over hodet som vi sier her. Tre gensere, tre lange nisseluer( huer) og tre skjørt. De er tre jenter, og elsker klær som jenter ofte gjør :)
      Så dyktig du er! Jeg blir helt imponert bare å høre om det! :)

      PS. Det er fint å høre Ulla, og jeg har også tenkt å fortsette. Ja, hvem vet :)

      Hilsen Marit

      Slet
    3. Du milde himmel! Det var meget at strikke inden jul, men du kan selvfølgelig ikke gøre forskel:) Hvis man forkæler sin familie med hjemmestrik, vil man aldrig mangle arbejde - jeg har prøvet det selv... Må indrømme jeg er blevet mere egoistisk med årene.
      Jeg er vist ikke særligt dygtig, Marit, jeg prøver mig bare frem ligesom Pippi Langstrømpe. 'Det har jeg aldrig prøvet før, men det kan jeg sikkert godt finde ud af!'

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Sikke mange flotte billeder med efterårsfarver. Jeg synes de er lige flotte om det er solskin/skyet/tåget - det giver bare en lidt anden virkning. Jeg har en stor mur med vedbend så jeg var interesseret i jeres opgave med at skære vedbend-hegnet tilbage. Vi studser vores 2 gange om året og indtil nu er den ikke blevet for stor. Men det er også på nordsiden af muren så den får kun lys i toppen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vores vedben-hegn vender også ryggen til solen, og det er jo netop hvad vedben kan - trives i dyb skygge. Der findes mange sorter af vedben, og vores er en af de hurtigtvoksende med store mørkegrønne blade, så den skal holdes i ørerne. Men der findes jo mindre sorter med fine åretegninger på bladene, og de er nok lidt nemmere at holde trit med. Under alle omstændigheder synes jeg de er fine til at dække over gamle grimme hegn (som vores) eller kedeligt murværk f.eks.
      Ja, det har altså været et flot efterår, og det er godt at tænke på når nu de sidste blade snart drysser af. Vejret giver forskellige stemninger og de er spændende hver især - men visse vejrtyper er måske ikke så foto-egnede...

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Du viste et vakkert bilde av elefantgress for et par innlegg siden.
    Bildet har festet seg på netthinnen, og jeg glemmer det ikke ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, og her er den med på et af de sidste billeder... Jeg er så glad for dette græs, som skifter farve et par gange i løbet af en sæson. Det er i øvrigt vokset meget på det første år - i bredden altså. Sidste år var der bare 10 blomstrende skud. Håber du kan finde den i en planteskole: Miscanthus sinensis Malepartus.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
    2. Takk Ulla. Nå har jeg notert latinen :-)

      Slet
  5. Ugh bare vores vedbenhegn snart ville blive så flot, men det tage nok et par år mere. På billeder er farverne oftest finest med sol på denne årstid, men dis-billeder kan nu osse noget. Der har været flere morgner med tåge i banker og sol foroven, så smukt. Jeg ønsker mig noget at fotografere med i julegave. Især når jeg ser sådanne motiver.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det har været smukke dage med meget skiftende lysvirkninger, men morgentågen er nu altid så fin, navnlig med sol foroven! Jeg synes bestemt du skulle ønske dig et kamera i julegave! Jeg ville nødig undvære mit i hvert fald.
      Dit vedben-hegn er måske meget nyt, men det skal nok blive fint med tiden!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Igen er det lækre billeder, du serverer for os. Min datter skal have valgt hækplante til en hæk inde i haven, og jeg foreslog efeu som en mulighed. Efter at have set, hvor meget arbejde I har med jeres, skal jeg da vist have mit forslag trukket tilbage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vores vedben vokser på et gammelt hegn af flettede spåner (de billigste i byggemarkeder), og jeg kan ikke rigtig se hvordan den ellers skulle komme i højden, men det har du måske en løsning på? Som jeg skrev til Sydney, er der jo mange slags vedben, og de er ikke alle lige hurtigtvoksende. Jeg synes nu det er ok at klippe én gang om året - og det gør vi. Men hvis man har tålmodighed er en takshæk jo også flot grøn hele året...

      Mange tak! - og hilsner fra Ulla

      Slet
  7. Det er godt at få den slags arbejdsopgaver gjort færdig. Det lille flueben har i grunden en stor betydning. Tegnet kan rumme både lettelse, afslapning, sejr ...
    Det er et meget smukt billede af disen, der på en gang både danner bagvæg og giver en følelse af, at haven strækker sig ud i det fjerne.
    Når jeg ser dit paradisæbletræ, kommer jeg til at savne vores, der måtte lade livet for et par år siden. Jeg må forsøge, om ikke jeg kan få plads til bare et enkelt lille træ.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, og i virkeligheden var det vel nok et stort flueben:)
      Man kan sige at disen giver mere fokus på haven, da udsigten simpelthen forsvinder, men det giver også en følelse af at haven er større end den er. Perspektivet bliver så tydeligt...
      Undskyld jeg ikke så din kommentar tidligere!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  8. Hej Ulla!
    Flitens lampa lyser över er och trädgården, här har vi lagt ner för i år, nästan. Skulle behöva ta upp några dahliaknölar, hade glömt bort dem. De står för sig själv, och det är bara en som har blommat. Fick lära mig ett nytt danskt ord Flueben, antar att det betyder att bocka av på en lista. Häcken i murgröna är mycket fin, undrade över hur det kan bli en häck, men ser din kommentar till Marie. Trädgården ser riktigt fin ut.
    Ha en skön helg /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Her er vi slet ikke gået i gang med Dahlia-knoldene endnu, så du er langt foran Marika!
      Ja, men du har helt ret. Flueben er et mærkeligt udtryk, men du har forstået hvad det handler om:)
      Mange tak - og undskyld jeg ikke har set din kommentar før nu!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  9. Hei! Deter himla deilig å være fornøyd med hageinnsatsen for sesongen. Det har blitt veldig fint. Det er godt å sette seg ned med en kopp kaffe og beundre resultatet. Det er rart å se hvor mye mer høst det er her. Hos dere er det irrgrønn plen. God helg til dere! Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, her vokser græsset stadig og vejret er mildt for årstiden. En kop kaffe er altid godt ovenpå en ordentlig indsats!

      Hilsner fra Ulla

      Slet