Sorte dyr

Der er stadig liv i den frosne have - i hvert fald er der fuld gang i muldvarpen. Den ene store sorte kuppel af jord efter den anden skyder op af jorden, og det er anden gang i denne vinter vores muldvarp tager en runde.  

 

Et andet sort dyr er dog meget tilfreds med at få maden serveret på denne måde. Vi oplever en mindre invasion af solsorte lige nu, og de står gerne på hovedet i muldvarpeskuddene for at se om der skulle være en lille regnorm til overs.

I går havde vi 8-10 solsorte i haven det meste af dagen. Hvis man ser godt efter kan man se 2 under hækken, 1 i mejsekuglerne og 3 under fuglehuset på dette ene billede. Vores "egen" solsort, som har boet her det sidste årstid, havde mere end travlt med at prøve at jage de andre ud af haven, men måtte efterhånden opgive.

"Vores" solsort har lidt hvidt i fjerdragten, så derfor kan vi kende den fra gæsterne, som stoppede sig med frø, fedtkugler og liguster-bær dagen igennem. Til sidst kunne de knap lette fra jorden. 

I øvrigt var det en flot solbeskinnet dag selvom vinteren strenges og vinden bider i næsen. På en gåtur ud i nabolaget glitrede sne og is i det skarpe vejr mellem blå skygger.

Og canada-gæssene kommer stadig i store flokke selvom markerne er dækket af sne.

Knirkende sne og grafiske virkninger

En frisk tur ud i hvirvlende sne gav mig rigtig røde kinder og en god kaffetørst, men også en masse billeder med hjem i kameraet. Jeg blev helt optaget af de flotte mønstre naturen frembringer.
   Den hvide tøsne tegnede alle konturer tydeligt op, mens de flyvende snefnug på længere afstand dulmede kontrasterne og gav landskabet en en lang række gråtoner.

Begge dele er meget smukt, og giver inspiration til billeder jeg godt kunne tænke mig at male.

 

De fine strukturer fremhæves selvom motiverne mestendels består af hvide og grå nuancer.

Bortset fra enkelte rådyrspor gik jeg her som den første i et eventyrlandskab af  knirkende sne.

Se blot hvordan bøgetræerne skifter udtryk fra læ- til vindsiden. Magisk!

Men det mest fortryllende var grantræernes struktur og mønstre, som trådte så tydeligt frem i det kolde vejr. Jeg begyndte at forestille mig hvor fine strikmønstre man kunne lave på baggrund af den symmetriske grenstuktur, eller hvad med tekstiler?

Vi ved allesammen hvordan et grantræ er konstrueret,

vi har alle prøvet at pynte et juletræ,

og alligevel var det en skøn overraskelse

endelig at SE hvor genialt sådan et træ er skruet sammen.

Hvor er naturen dog mageløs!

Lys og mørke

Dagene bliver mærkbart længere og nu går vi ind i den sidste vintermåned.
   På vejrprognoserne kan man se at vi stadig kan se frem til koldt vejr med temperaturer lige omkring frysepunktet, men det gode er at vi har fine klare dage ind imellem, og man virkelig kan føle lysets gavnlige virkning - ikke mindst på humøret.

Den gule troldnød, Pallida, har været i gang med sin oplysende virksomhed længe, og klarer også nattefrosten ret godt. Den er hverken stor eller imponerende, men den er vores, og det er just det fine ved den!

I nat lige før midnat stod den næsten på tæer med sine gule kvaster for at nå op på siden af buksbommen med sine mange meter lyskæde. Jeg synes det er et godt makkerpar, der kan låne lidt fra hinandens pragt.

I februar kommer der nok flere små blomstrende indslag i haven, men lige nu er troldnødden ene om pladsen og tiltrækker sig megen opmærksomhed. Det skal den have lov til.

Beskæring

Så gik vinteren ind i en frostperiode og jeg stiller spaden på pause, men hækken i kolonihaven kan jo sagtens beskæres nu, i hvert fald så længe der ikke falder sne.

Vi tager et stykke ad gangen, og i år bliver det disse 20 m hæk som har bredt sig et godt stykke ind i vores have på sydsiden. Det er en gammel ligusterhæk med en masse vedben og alle mulige andre planter vævet sammen til en solid måtte. Vi startede med at tage en 15-20 cm af toppen ved at klippe fra begge sider samtidig med hver vores saks, og så bliver det lige pudset af med hækklipperen til sidst. 

Armene bliver trætte, selvom jeg står på en stige, men man får varmen. Et par timers arbejde bringer os næsten halvvejs med toppen, og så skal vi hjem og hvile ud. Det er ikke et job vi bliver færdige med lige med det samme:)

Et par dage senere er vejret stille, koldt og gråt og vi kommer i mål med beskæring af toppen i løbet af et par timer, men det egentlige arbejde venter os her på denne side ind mod haven. Man kan se hvor bred hækken er blevet, når man får øje på den niche vandhanen er forsvundet ind i, og det vil vi prøve at rette op på fremover.

Så skal der bare ryddes op, og næste gang kan vi starte på at slanke hækken i bredden.

Når man ikke kan lade være...

Ovenpå jul og nytår er jeg ikke ligefrem i topform. Lidt for meget god mad, knas og godter har sat sit præg på profilen, men det er nu ikke det værste. Jeg har endnu engang måttet sande, at jeg ikke egner mig til at sidde stille i alt for lang tid ad gangen, så nu går jeg rundt og graver i haven et par timer om dagen.

Det kan naturligvis kun lade sig gøre fordi der ikke er frost i jorden, og så fordi jeg stadig har bede der skal udvides. For tiden kravler jeg rundt på skråningen foran huset, hvor jeg bid for bid skærer græstørven i stykker.

Planen er at komme hele vejen ned til det jævne niveau, og undervejs planter jeg hvad jeg har af planter i krukkerne, og deler nogle af de stauder der er rimeligt store.

Her står øverst oppe et par kuglerunde Thuja, som har stået i potte et par år. De var bittesmå da jeg købte dem. Det der ligner vissent græs er det halve af den lysegule daglilje, som ellers står den anden ende af bedet, og dernæst kommer et par Hebe med rød-grønne blade. En flot alunrod med røde tegninger på de lysegrønne blade fylder lidt sammen med en vintergrøn bregne.

Men jeg fortsætter videre ned over skråningen, og skal vist snart til at dele flere af de gamle stauder.

I dag fandt jeg et par Hosta (af dem der får store grågrønne blade) og de er sat ved de to bambuspinde.

Der mangler stadig en meter eller så før jeg er helt nede i det rigtige niveau, men det hjælper. Faktisk er det en stor fornøjelse både at se lidt fremskridt i haven og at få tiltrængt motion og frisk luft. Det er vist hvad der hedder en win-win situation.

Det er så langt jeg nu er kommet og på det sidste billede kan man se hvordan det så ud i starten af januar.

Frost og tø

 

Vejret skifter hurtigt for tiden, fra frostdøgn til tøvejr og regn på bare et par dage.

Fuglebadet skulle have en god portion varmt vand og en del håndkraft for at kunne tjene sit formål, og fuglene havde jo stadig brug for vand.

Mit eksperiment med at plante ingefær i en potte er indtil videre gået godt. Den har stået fint siden det sene efterår, men her i frosten faldt den dog helt sammen.

Sådan en ingefær må have frostvæske i årene ligesom mange af vores løgvækster, for nu er den  frisk igen og strutter ligefrem af velvære i regnen. Tror jeg vil spare lidt på grangrenene næste vinter og plante flere potter til med denne seje plante - vi har rigelig af den.

For et par dage siden havde en lille flok sangsvaner slået sig ned midt på den mark hvor vi ellers har canadagæs for tiden. Det var mens det frøs både nat og dag og frosttågen havde lagt sig over fjorden.

Her er det et rådyr der græsser lige foran jæger-skjulet mens en fasan holder vagt på toppen. De ved godt hvornår de skal passe på.

I dag var der ikke meget lys til traveturen, til gengæld så vi dette herlige træ, som nærmest ligner en giraf der ligger og tager sig et hvil.

Også gæssene mødte vi. Ovenfor er det grågæs der hygger sig på en vintersædmark, og nedenunder er det atter canadagæs der cirkler rundt for at lande i vores nabolag.

Det er januars små glæder - og nu er både den røde og den gule troldnød ved at springe ud!