onsdag den 8. februar 2017

Den hvide verden


I forgårs gik vi tur i dette grøn/brune landskab, som ser ud til at være godt på vej ind i foråret.


Men i går morges begyndte det endelig at sne. Vi har nydt varmen indendørs, mens sne og blæst har suset omkring huset. Jeg var blot ude for at fodre fuglene og tage et par billeder.


Sne på grisene -


- og på trappen


- og på havestolene. Helt pynteligt!



Udsigten været noget uskarp på grund af snefald og fygning. Det er jo nyt i forhold til den seneste lange tid, hvor tågen har hængt helt nede om ørerne på os. Under alle omstændigheder lyser det lidt op med alt det hvide.

Indendørs nyder vi hvide blomster, for der er vintergækker i snapseglasset og udsprungne kirsebærgrene i krukken. - Bare dejligt!


Jeg eksperimenterede lidt med vintergækkerne på et spejl, for så kan man jo også se blomsterne nedefra. Det er da smart - selvom jeg har tyvstjålet idéen.


Spejle kan jo give de mest fantastiske effekter og betragtedes som magiske i gamle dage.
En af mine venner satte spejle op i træerne i haven for at kaste dagslys ind i mørke rum.
Og to spejle sat sammen med et stykke isolerbånd og sat i vinkel fordobler en lille krussedulle eller blomst til et helt flot mønster. 




God vinterdag!

6 kommentarer:

  1. Jeg skal da love for, at I har fået sne, her sner det også, men det lægger sig ikke som hos jer. Det ser flot ud med spejlet, jeg har set det før, men aldrig fået efterlignet det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, endelig ligner det rigtig vinter her på den østlige side af Sydsjælland, men ved Vordingborg og Næstved har de ikke rigtig fået noget. Vi har vel en 5-10 cm.
      Jeg synes virkelig spejlet er en fordel til vintergækker og andre der hænger med hovedet - og jeg så må sige.
      Håber din have klarer frosten!
      Hilsen fra Ulla

      Slet
  2. Ja, det er nu egentlig lidt rart med lidt hvidt sne, der lyser op, fremfor den triste,grå tåge vi har haft så længe.
    Allerbedst ville det nu være med sne og højt solskin med en blå himmel på denne årstid.

    SvarSlet
  3. Helt enig! Hvor har det været gråt længe. Man opdager næsten ikke at dagene faktisk bliver længere, og det er jo trist.
    Men bare hæng på, det kommer nok!
    Hilsen fra Ulla

    SvarSlet
  4. Även om jag väntar på våren så blir jag inte besviken även om det snöar. Vi har väldigt lite snö här just nu mot vad det brukar vara. Snön skyddar växterna mot kylan men framför allt fyller den på grundvattennivåerna som här är långt under det normala.

    Hälsningar

    /Gunilla

    SvarSlet
  5. Jamen jeg har heller ikke noget imod sne! Faktisk er det dejligt med lidt variation i den grå vinter.
    Men det lyder som om du virkelig har brug for sneen så vand-depoterne kan fyldes op. Der sker meget mærkeligt med naturen i disse år. Enten er det for varmt eller koldt eller tørt eller vådt. Mon det er os mennesker der laver al balladen?
    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet