onsdag den 22. februar 2017

Sådan!

Så kom vi i mål med ukrudtsbekæmpelsen rundt om køkkenhaven, og hvis ikke det lige var fordi der varsles sne torsdag nat, så burde man lægge et godt lag stenmel på den runde havegang lige nu.


I går var vi nået hertil, og som man kan se er der tale om væg-til-væg ukrudt. Men jorden er blød så det slipper let. I dag fortsatte jeg under endnu vådere og mere klistrede forhold og nu er vi så i mål med denne ende af haven. Pyh-ha!




Hvor er det skønt med sol i februar - og små sole i græsset. Ny energi!



11 kommentarer:

  1. Hej Ulla

    Jamen det ser da super ud, og du har da helt ret jorden er nok nemmest netop nu hvor frosten har sluppet. Senere på året kan det være totalt umuligt at få redskaber ned i en tilgået sti.

    Jeg vil nu se den snestorm før jeg tror på den!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha'. Jorden er leret så det er fast arbejde at hakke om sommeren, og skuffe kan man slet ikke. Men nu er der håb om 3t stenmel i næste uge - hvis vejret kan nære sig.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Sikken et arbejde men I går flittigt til den, skal jeg love for.
    Hvad skal der gro op af rionettet?
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja vi holder skam varmen!
      Der kravler en gammel vin på den ene fjerdedel af rionettet - og det var egentlig den der bestemte placeringen af Køkkenhaven. Vinen har stået i et drivhus, som allerede var fjernet da jeg overtog haven, og den er vist ikke rigtig glad for at stå ude i det danske vejr, men den er jo flot alligevel, så indtil videre...
      Sidste år plantede jeg en tornefri brombær på den anden side, og i efteråret er der kommet 2 pæretræer og 2 æbletræer på de sidste to afsnit. De skal espallieres på nettet.
      Indtil frugttræerne fylder lidt mere (nu er det bare nogle pinde) kan jeg nok få nogle gode ærter. Det gav i hvert fald godt sidste år.

      Hilsner fra ulla

      Slet
  3. Svar
    1. Tak! - Og tak for dit indlæg om have-tv. Der tror jeg nok du ramte en nerve.

      Hilsner fra Ulla

      PS. Jeg glæder mig også til Haveudstillingen i Valbyparken til sommer. Forhåbentlig begyndelsen på noget der kan blive spændende.

      Slet
  4. Hvor ser det bare fantastisk ud:))

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det! Og hvilken blog er det så lige du har? Bliver lidt nysgerrig...

      Hilsner fra Ulla

      Slet
    2. Ah, det er jo Solbakken som jeg følger trofast.

      Slet
  5. Snyggt och prydligt, nu kan våren anlända!

    Hälsningar

    /Gunilla

    SvarSlet
  6. Hei!
    Dere har virkelig kommet langt i hagen på denne årstiden, og for en ryddig og oversiktelig hage dere har!
    Det går ikke så fort her i Midt-Norge, men satser på en tidlig vår i år.
    Takk for koselig kommentar til meg. Ha en fin mandag:-)

    SvarSlet