Og så var der lukket på grund af fugleinfluenza...?
Jeg havde glædet mig til at flette, men en besked ved lågen fortalte at dette arrangement var flyttet til et andet museum - en anden dag i ugen. Møgirriterende! Og hvad er lige problemet med fugleinfluenzaen? Det forstår jeg ganske enkelt ikke, så hvis nogen kan forklare mig den sammenhæng bliver jeg glad.
Og smukke buksbomhaver med hortensia og roser var der også mellem bygningerne...
... rigtig fint med sne på.
En fugtig kulde drev os videre til Fuglsang Kunstmuseum, hvor vi fortabte os i klassisk dansk malerkunst og en udmærket lille café - og det var i grunden ikke så galt.
Hjemme igen på det sydlige Sjælland oplyste vejrudsigten, at det havde været flot solskin i resten af landet. På Frilandsmuseets hjemmeside kunne vi forstå, de netop havde lagt deres fjerkræ i graven p.g.a. influenza - både gæs og høns, så måske handler aflysning af vinterferieaktiviteterne om at personalet er i sorg. Det er i hvert fald det nærmeste jeg er kommet en forklaring.
Vi vender tilbage når Lolland åbner igen engang. I går var det nærmest kun bageren der holdt åbent, og der købte vi "kanelsnurrer", så helt tomhændede kom vi ikke hjem.
Frilandskunst?
Det var da kedeligt der bare var lukket, men i det mindste fik I da set noget alligevel.
SvarSlet