Det grønne er godt for øjnene, og her på min nye plantehylde begynder det for alvor at grønnes. Jeg glæder mig til at se alle skyggevæksterne i fuld udfoldelse. Lige nu er der godt gang i Hosta, og de vintergrønne bregner er ved at rulle helt nye fine blade ud. En liljekonval er kommet med i samlingen, men den skal nok ud i haven, når vi engang har et bed til den.
Jeg har fået blandet forskellige Hosta sammen i krukkerne, for jeg kunne ikke lige huske hvordan de så ud da jeg stod med en masse rødder i hænderne for et stykke tid siden.
Den gulstribede Hakone græs er en skovbundsplante, så den kommer også ud i et bed, når vi har et sted uden skvalderkål og brændenælder. Den er så fin at jeg gerne vil have mange flere.
I vores stadig nye have vokser der stort set kun 5 frugttræer. Kirsebærtræet er færdig med sin blomstring og nu er det æbler og pærer der har taget over. En gammel syren blander sig i koret med en flot blomstring i år. Sidste år var der stort set ingen blomster og jeg var ret skuffet, men nu tager den altså revanche.
Havens eneste rigtige bed er domineret af krydderurter og stedmoder, men senere ændrer farvestemningen sig, når orange Georginer og Montbretia forhåbentlig folder sig ud. Foreløbig er de stadig under jorden, og jeg håber da de har mod på at spire snart.
Af alle frugt-blomster holder jeg mest af æblerne. De små lyserøde knopper som springer ud i hvidt er bare så dejlige. Aftensolen kaster et mildt og varmt lys over denne overdådighed.
I å kan du da ikke klage over mangel på blomster 😀
SvarSletHåkongræs er så fin. Jeg har den i mit skovbundsbed i forskellige varianter, men har set flere der har dem i krukker, det ser så flot ud.
Flot plantebænk.
Mvh
Lene Bedstemorshave
Nej, jeg klager ikke over blomstringen i år. Sidste år fik vi nogle kolde nætter som holdt bierne inde og ødelagde en del blomster på frugttræerne.
SletJeg har kun set Hakone græs på billeder, men er så glad for min lille potteplante. Håber på at kunne lave et fint skov-/skyggebed engang.
Hilsner fra Ulla
De gamle syrener er de mest trofaste, jeg har nogle nye, som ikke blomstrer nær så villigt. Æbleblomsterne er så kønne. Det er sandelig grønne glæder, som vi fryder os over i denne tid.
SvarSletHilsen Lisbeth
Vi må fryde os over både vejr og blomster nu inden vi skal til at brokke os over manglende vand.
SletJeg er glad for de få vækster der gror her i haven, og glæder mig til at supplere op med mange flere spændende planter fremover.
Hilsner fra Ulla
Hej Ulla
SvarSletJa du har helt ret - æbletræernes blomster er super flkotte - og de forekommer mig større i år?
Det er med at suge til sig - det går vildt hurtigt!
Ha en dejlig aften
Det er faktisk rigtigt. Æbleblomsterne ser større ud i år, og de skal ikke høre et ondt ord fra mig i den anledning.
SletHilsner fra Ulla
Det går veldig hurtig i hagene nå, og det er vanskelig å få alt med seg.
SvarSletEpleblomster er så vakre!
Jeg tænker på om der overhovedet er noget tilbage til sommerblomstringen, men det er der jo - hvert år.
SletHilsner fra Ulla
Hej Ulla
SvarSletDet går så hurtigt med frugttræernes blomster. Jeg håber, bierne når det, og at der er vand nok til frugtsætning. Haveejere har mange glæder og bekymringer ;-)
Dit 'rigtige bed' ser flot ud allerede nu, og det lyder godt, at det kommer igen i andre farver senere :-)
Hilsen Lisbeth
Tak skal du have. Jeg skal nok få lavet nogle flere bede, men der måtte gerne komme lidt regn inden jeg graver mere af græsplænen op.
SletHilsner fra Ulla
Blomstrende æbletræer og syrener er bare så smukke:)Jeg er vild med den gulstribede Hakonegræs.
SvarSletMan bliver simpelthen i godt humør af alle de blomster, men skønne blade er nu heller ikke at foragte.
SletHilsner fra Ulla
Äppleträden blommar här med men det är extremt få insekter ute.
SvarSletHar också en bänk med bl.a hosta i skuggan. Brukar bli fint senare på säsongen.
//Helene
Jeg tror vi har bier nok til at få en god æblehøst her. Nu gælder det bare om at få en god regn inden det hele bliver alt for tørt. Jeg er spændt på plantehylden for det er første gang jeg prøver sådan en.
SletGod weekend!
Hilsner fra Ulla
Hej Ulla!
SvarSletÄppelträden är fulla av blommor i år, så vackert. Mina syrener var tidiga i år, de brukar inte blomma den här tiden. De doftar sommar. Så fint i din trädgård.
Ha en fin helg /Marika
Der er den mest vidunderlige syrenduft her i haven også, og de pynter på mit bord sammen med pæoner. Det er nemlig duften af sommer!
SletGod weekend!
Hilsner fra Ulla