tirsdag den 15. maj 2018

Lykke er...

... Når forårs vortemælk sætter sine første gule blomster i staudebedet i stedet for den invassive cypres vortemælk jeg havde sidste år.


... Når de storkonvaller jeg fik lov at grave op i en af de andre kolonihaver står flot og blomstrer.


... Når bregnerne ruller de lysegrønne blade ud.


... Når ens gamle far vil af med en super romantisk bænk, som blot skal have et par nye brædder.


... Når gode kombinationer opdages, som nu her hvor knopurt og solcypres er makkere.


Men lykke er også...
... at være færdig med kulegravning i køkkenhaven,
... at have sået de fleste køkkenurter,
... at spise hjemmeavlede asparges hveranden dag,
... at ærterne er skærmet mod duerne, som plejer at spise samtlige ærteskud,
... at der er nok at lave - og solen skinner.

Jeg forstår faktisk ikke altid hvorfor havearbejde er så afstressende - man har jo myre-travlt. 
Jo, måske fordi jeg kan se hvor jeg er kommet til, og hurtigt kan se resultater af det jeg får gjort.
Det er egentlig bare lykke.

12 kommentarer:

  1. Hej Ulla

    Ja, hagearbeidet jo egentlig litt stressende nå om dagen når alt utvikler så hurtig. Men samtidig er det jo også mye hygge!
    Flott benk og bregnene er så fine. Mye å nyte nå :)
    God aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Måske har du fundet en rigtig god definition på havearbejde der: hyggeligt stress. Ikke dårligt.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Lykke er havearbejde, når solen skinner og det er stille vejr :) Fin bænk du har fået af din far. Hvis du en gang skulle komme til Samsø, må du gerne få flere storkonvaller af mig.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Jeg tager dig måske på ordet og kommer til Samsø. Alle advarer om de skrækkelige storkonvaller, men hos mig skal de kunne klare sig mod græs og skvalderkål, så mon ikke det dæmper dem lidt.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Hej Ulla!
    Så sant, det finns så mycket att njuta av i en trädgård. Bänken är riktigt fin.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja meget at nyde. Vi kan næsten ikke følge med.

      Hyg dig!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Det er så hyggelig å oppdage trivelige tuer av vårvortemelk og fine kombinasjoner!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret! Jeg hygger mig meget i min have.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Hej Lisbeth

    Storkonval bliver totalt stor meget hurtigt, hos mig trænger den pæoner og dagliljer bort hvis jeg ikke skærer den meget.
    Hyggelige billeder, af kanter rundt om din cirkel?

    Ha en dejlig havedag

    SvarSlet
    Svar
    1. Mit vildnis i kanten af haven er gået helt amok her i varmen, men måske vil tørken sætte en bremse på det vildeste. Det er her i kanten storkonvallerne skal klare sig, og jeg vil hellere se på konvaller end græs. Men måske bliver jeg klogere...

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Sjov betragtning: Hvorfor er det så afstressende, når man pukler løs? Man kan bare konstatere, at det er lykken...
    Og de der hjemmedyrkede asparges er jeg kun meget lidt misundelig på. Det er noget af det lækreste. Og i disse dage kan de spises udendørs. Lykken er...
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, lykken er at være haveejer. også selvom man styrter rundt ind imellem. Asparges kan jeg kun anbefale. Vi har fundet en god kombi med snittet spidskål, asparges, lidt fløde og parmesan på toppen. Ind i ovnen et kvarters tid. Uhm!

      Hilsner fra Ulla

      Slet