På det yderste sydvestlige Lolland ligger en fuldstændig enestående have, skabt og vedligeholdt af en enkelt mand over mange år, nemlig Peter Hansen.
Haven er enorm (5,5 ha) og anlagt fra bunden med læplantning, jordforbedring, udgravning af søer og kanaler og designet og tilplantet med en overordentlig stor artsvariation.
Peter Hansens Have fungerer som et åndehul for mange fugle og frøer, som her finder læ, skjulesteder og hjem midt i det vidtstrakte flade landbrugsland.
Alt dette kan man læse mere om på havens og planteskolens hjemmeside. Ærlig talt gik det meste nok hen over hovedet på mig, da vi i dag tilbragte et par timer i denne flotte park i dejligt sommervejr.
Hvad vi godt kunne se, var den imponerende mængde af forskellige træer og buske, en overvældende Rhodondendron-afdeling og masser af fantastiske træpæoner. Hvis man er til store spektakulære blomster får man sin lyst styret her i maj måned.
Der var så meget at se på, at jeg ikke kunne tage det hele ind, men denne fine rhodo blev nok favoritten i dag på grund af de små delikate blomster med lyserøde knopper og de små runde blade. Mindede mig nok lidt om æbletræer i blomst...
Jeg tog en del billeder af træpæoner og de kommer her til alle pæonentusiaster.
I må selv finde ud af hvad de hedder, for jeg var afsted på en ren fornøjelsestur, hvor det handlede mere om at nyde parken end at skaffe nye planter. Men jeg fik da lidt planter med hjem, og det kan I få at se i næste blogindlæg.
Og for lige at komme ned på jorden igen slutter jeg med to billeder af den dejlige naturlige vegetation her langs sydkysten af Lolland. Diget er overgroet med vild kørvel som er på sit højeste nu, og stranden lyser langt væk af engelsk græs.
Sikken en tur i det ganske danske grønne landskab!
Hej Ulla
SvarSletTak for turen - ingen tvivl om at det har været noget af en oplevelse, måske lidt for overdådig med hensyn til rhododendron, hvis man ikke er så meget til dem.
Jeg er spændt på at se, hvad du bragte med hjem.
Hilsen Lisbeth
Ingen tvivl - du skulle have været med! Og så havde vi jo også haft en god guide til at fortælle os om de imponerende rhodoer. Men du har da i hvert fald en flot have til gode der på Lolland.
SletHilsner fra Ulla
Sikke dog et fantastisk sted - og det er da utroligt, at det bliver passet af én mand. Skønne pæoner, du viser. En have, der nok er værd at besøge. Tak for turen:)
SvarSletJa, tag endelig derned hvis du får chansen. Jeg er stadig helt paf ved tanken om den ene mand der har skabt det alene. Græsset var nyslået, stierne fine og alting struttede af velvære. Kan man forstå hvordan han gør?
SletHilsner fra Ulla
Hej Ulla!
SvarSletWow vilken härlig trädgård, och alla fina pioner. Och de två sista bilderna från sydkusten, helt fantastiskt.
Ha det fint /Marika
Ja, det var en dejlig tur og en helt fantastisk have! Du skulle komme over og se det selv!
SletHilsner fra Ulla
Utrolig at en mann har anlagt og steller alt sammen. Så flotte trepeoner han hadde.
SvarSletVakkert landskap på de to siste bildene, ja!
Ja Lolland er nok ret eksotisk for en nordmand. Højeste punkt er 30 m over havet, så det er noget af det fladeste vi har i Danmark og der er højt til himlen.
SletJeg kan stadig ikke forstå hvordan han kan klare det helt alene. Han er ingen ung mand og vist præget af en vis bekymring for hvordan det skal gå i fremtiden. Man forstår ham godt... Det er jo et livsværk.
Hilsner fra Ulla
Haven er absolut et besøg værd:-) Jeg besøgte den for mange år siden, da de var ved at anlægge rododendronhaven. De havde plantet træer, og skulle i gang med rodoerne. Jeg burde se haven igen, kan jeg se på dine dejlige billeder, men der er blevet så langt, efter at vi er flyttet til Ebeltoft. :-(
SvarSletJa, det er lidt af en rejse!
SvarSletHvad jeg syntes var helt utroligt, var det nye Arboret Peter Hansen har anlagt i forbindelse med haven. Tænk at starte sådan et projekt, hvis man i forvejen er bekymret for havens fortsatte eksistens. Men han kan sikkert ikke lade være...
Hilsner fra Ulla