Ingen regn - men guldregn

I kolonihaven var noget af det første jeg plantede en guldregn - det er nu 3 år siden.

   Den nye guldregn var fuld af blomster det første år, men i den stride østenvind vi ofte har her i foråret, kunne den næsten ikke holde sig fast i jorden, og jeg måtte afstive træet med flere gamle kosteskafter og hvad jeg ellers havde ved hånden.

I 2017 brugte træet sine kræfter på at vokse. Rødderne fik fat og kronen fik mere form, men blomster havde den ikke energi til. Jeg tror den fik 2 lange blomster-rakler.

I år er den begyndt at ligne et træ, og nu kan den åbenbart det hele på én gang. 

   Det er også sjovt at se staudebedene i baggrunden. De har sandelig taget på i vægt sammen med rækken af taks, som skal blive til en hæk. Lige nu er taksen helt lysende af nye gul-grønne skud, og måske skal jeg ligefrem begynde at klippe den lidt i år.

Ja, alting vokser sandelig...

... men i køkkenhaven er vi nødt til at vande de små gulerødder, pastinakker, løg osv. Selvom lerjord holder godt på vandet er der ikke megen fugt tilbage i de øverste centimeter jord, hvor frøene skal spire. Maj har været knastør og af samme grund er der stadig ikke sat kål. Nyplantet kål skal have alt for megen opmærksomhed med vand for at komme ordentligt igang, og det har jeg ikke tid til lige nu.

Jeg håber bare der snart kommer en god spand vand fra oven, så vi kan holde liv i urterne. Ellers er det forfra igen med nye frø, og så kan det godt være jeg nøjes med at kaste nogle håndfulde blomsterfrø ud i bedene.

   Hvis dette tørre klima fortsætter skal man måske satse på stauder? De ser ud til at klare sig godt.