torsdag den 7. januar 2021

En bemærkelsesværdig dag


Det var en bemærkelsesværdig dag i går, hvor vi vågnede op til snevejr. Smukt så det ud fra vinduet i det blå morgenlys, mindre smukt var det at bilen ikke kunne starte...
 





Tøsne lagde sig tungt på alle stedsegrønne vækster og juletræet blev et rigtig godt sted at være for de mange småfugle som besøgte haven og fugle-maden i går.


Man kan jo tydeligt se hvor tæt trafikken omkring "folkekøkkenet" var i dagens løb.


Jeg forsøgte at få nogle billeder af fuglene fra min lune plads i vinduet. Denne spætte sad længe på pælen til fuglehuset, for den kunne sagtens nå mejsekuglerne fra sin stabile plads. Måske en stor unge fra sidste år. Ikke særligt opmærksom på omgivelserne, men stærkt optaget af måltidet, og enkelte mejser kunne endda få lov at spise med.


Ellers var det en broget flok vi havde på besøg, og der var tilsyneladende mere borgfred i det uvante vejr end der ellers plejer være.


Halemejserne kom flere gange i dagens løb, men de er svære at fange med kameraet ligesom spætmejsen, der også er lynhurtig i bevægelserne. Én halemejse fik jeg dog med på det sidste foto.



Det var en våd dag, og en dag hvor vi fik en god fornemmelse af at gøre gavn for fuglene, men også en mærkelig dag ude i verden. 
   Da mørket begyndte at lægge sig og lysene på buksbombusken oplyste sneen nedefra på festlig vis, satte den amerikanske præsident gang i sit hjælpeløse forsøg på at kuppe sig tilbage til magten, ved at sende sine forvildede fans afsted mod Capitol Hill. Vi sad nærmest lamslåede foran skærmen og følte hver især at dette var en virkelig bemærkelsesværdig dag vi meget sent vil glemme.


Forhåbentlig var det de sidste krampetrækninger fra valget i november, selvom jeg slet ikke føler mig overbevist. 
   Det er en sørgelig tid på så mange måder, men snevejret var en dejlig afveksling fra formørkelsen, og vi nød den hvide nedbør hele dagen. Nu hvor sneen er ved at smelte væk igen viser det sig at vi har fået hele 20 mm væde ud af det, og det kan vi sagtens bruge. 
   Lad så verden finde sammen og lad os løse de mange problemer ved fælles hjælp! Det er bare mit lille ønske i en yderst bemærkelsesværdig tid.



   

15 kommentarer:

  1. Hej Ulla
    Så fint å se snø hos deg! Det er jo ikke så ofte dere opplever det, og snø er så vakkert. Fine fuglebilder. Ja, de er så sultne nå, og behøver nye mat.
    Ja, det vi så på tv i går var ikke til tro men ikke særlig overaskende når en vet hva Trump har sagt forut for dette.
    Nei, det er det er nok ikke over enda, og det er et dypt splittet USA vi ser nå.
    Ja, det må vi bare, for verden i dag går i en skummel retning. En skal ikke lengre enn til Polen så ser en et land som går i helt feil retning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, sneen kan vi glæde os over i en ellers ret glædesløs tid.
      Men ellers må jeg give dig ret i at en del af verden går i en helt forkert retning - eller faktisk i hver sin retning. Det bliver ikke nemt at hele de sår som nu er opstået, men vi kan jo kun blive ved at prøve - også i Europa.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Heldigvis havde i den dejlige rene hvide sne, hos os smeltede det, inden det nåede jorden, men så må vi nyde dine billeder af både sne og fugle. 20 mm er da en sjat, her har det regnet hele dagen, så man blev våd, når man gik ud, alligevel har vi kun fået 3.6 mm. Det ser sort ud for verden, så godt I har sne til trøst. Ham Trump kan de godt spærre inde eller komme til at ramme med en kugle, som Kennedyerne i sin tid.
    Mange hilsener
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, og sneen gav lidt mere lys i landskabet, men frostvejr havde vi heller ikke her, og nu er sneen snart helt væk igen. Vi vender tilbage til formørkelsen...
      Man kan godt blive revet med af den onde stemning, men jeg håber da ikke du for alvor går ind for præsident-mord. Jeg bliver også ond i sulet når man hører om uhyrligheder rundt omkring i verden, men jeg tænker at der ligger mange andre bevæggrunde bag end lige netop dem vi hører om. Fornuften sejrer jo også engang imellem, og det håber jeg også den gør her.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Ja verden er af lave lige nu, føles det. Man har lyst til bare at grave sig ned i sin have og lukke øjne og øre.
    Fuglende har travlt ved foderpladserne. Spætmejsen er her igen nu fast, det er sjovt at se så mange forskellige fugle vi faktisk har.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi graver os ned og håber det bedste.
      Fuglene er en stor opmuntring og i dag havde vi sandelig en flot dompap på brættet. Det sker sjældent.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Det er så hyggeligt at se snebilleder med fugle i fuld aktivitet. Det, der sker i USA er rystende. Man står op hver morgen og frygter, hvad der er sket i løbet af natten. Det er chokende, at Facebook er nødt til at blokere den siddende amerikanske præsident, men godt at de gør det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er også rystet selvom vi længe har hørt om den voldsomme splittelse i det amerikanske samfund. Vi så jo omfattende ødelæggelser under racedemonstrationerne i sin tid, men der er alligevel forskel på supermarkeder og selve de demokratiske institutioner. Det virker langt stærkere og billederne sætter sig fast i hovedet på en anden måde.
      Håber de finder ud af at leve med deres forskelligheder fremover...

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Hej Ulla!
    Det har snöat lite grann i några dagar hos oss också, men det har inte stannat kvar. Man kan se i snön hur många besökare det finns i trädgården, utan att man vet om det. Så många härliga fåglar du har på besök, trevligt att de kan samsas om maten. Vi har städat undan Julen, ljusslingorna hade gärna fått vara kvar, men maken missförstod och plockade ner våra. Vad som händer på andra sidan atlanten är fruktansvärt, det som skrämmer mig allra mest är att hans supportrar tror så blint på allt han säger.
    Snart är han inte kvar, och vi slipper både se och höra honom på nyheterna.
    Ha det gott /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej vores sne bliver heller ikke liggende, men vi nød synet den ene dag det varede. Fuglene er det bedste "TV" vi har! I det rigtige TV er der bare dårlige nyheder, og man bliver helt deprimeret af at følge nyhederne.

      Pas på dig selv!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Hej Ulla
    Hvor er det skønt med alle fuglene i haven. Vi har også en spætte, som kommer på regelmæssigt besøg - det er så hyggeligt. Ja, nyhederne er skræmmende, men nu må hele verden og amerikanerne forhåbentlig forstå, hvordan han er.
    Hilsen Susanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, fuglene nyder vi - i dag også en hel flok halemejser - og nyhederne dem må man prøve at ignorere, hvis det gode humør skal bevares. Håber efterhånden man besinder sig i USA!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  7. Hej Ulla

    Sneen giver det hele et lysere mere forsonende skær - flot!
    Jeg så lige at 70% af alle amerikanere vil nu afsætte ham før tiden, der jo ellers er om 10 dage - de vil ikke vente...
    Man kan spørge om grundene til at det er kommet så vidt derovre, det vil der nok blive skrevet mange bøger om - og måske lavet et par film?

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh-ja, der skulle være stof nok til både bøger og film, men i bund og grund synes jeg nok stemningen skulle have vendt for et par år siden. Men bedre sent end aldrig...
      Sneen er væk igen men fuglene er lige sultne og selskabelige, så dem nyder vi.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  8. Hei Ulla!
    Vi har også fått snø, men den er veldig våt. Det blir spennende og se hva vi våkner opp til i morgen :-)) Jeg tror nok løkplantene i hagen synes det er greit med dyne på. Fuglene har også fått mat og det ble de glad for :-))
    Ønsker deg en deilig ny uke!

    SvarSlet