onsdag den 23. marts 2022

Et par gode dage

Det føles som rigtigt forår når man kan sidde på en bænk og drikke årets første kaffetår i haven, og sådan har det været de sidste par dage. Vinden lagde sig og termometret sneg sig op over 10 grader - så dejligt!
   Jeg har bare nusset rundt og ordnet alting og ingenting, og her er et par billeder af det der gror derude.






Jeg fandt endda 4 ud af de 5 kejserkroner jeg lagde i efteråret, på trods af muldvarpens store arbejde med at kulegrave netop dette bed, hvor den rædsomme lugt af de nye løg skulle have holdt den væk:) Gad vide om den overhovedet har en lugtesans?



Salvien som har stået flot gennem vinteren med sine filtede blade fik et knæk i frosten. Nu er det værste klippet væk og så må vi se om der kan komme lidt blomster ud af resten. Ellers nøjes vi med bladene.


Denne Viburnum er blevet helt pæn efter rådyrene kom ud af haven, og nu glæder jeg mig til de duftende blomster springer ud.



16 kommentarer:

  1. Ja, her ble det også 10 grader i dag. Så deilig det er når temperaturen blir så høy. Dine gule primula er så fine, og de lilla krokus. Mulvarp gjør mye skade i hagen dessverre. Jeg har ikke mulvarp her heldigvis. Jeg har også hørt at de ikke liker lukten av keiserkroner.
    Din Viburnum har blitt så fin når den får stå i fred for rådyrene, ja. Gleder meg til å se blomstringen på den!

    Hilsen Marit

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Marit! Ja, det er lige før vi får rigtig travlt derude, men lad os nu se om nattefrosten bliver ved. Primulaerne er stadig ganske små og vil ikke gerne stikke næserne for højt i sky, og meteorologerne snakker om mere koldt vejr.
      Det er ok at muldvarpen graver (den løsner jo jorden) - bare den ikke ødelægger for meget, og den har da ikke ødelagt kejserkronerne:)

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Det er så lækkert med lidt stille solskinsvejr, hvor vi kan gå og glæde os over alle de ting der popper op og springer ud. Sikke en fantastisk årstid! Og dejligt at kunne snyde muldvarpen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved virkelig ikke hvem der har snydt hvem... Har en fornemmelse af at muldvarpen sidder og griner af mig i sit hul:) Men uanset, så har det været et par dejlige dage, og dem havde vi bruge for!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Hvor er jeg glad for, at vi ikke har mosegrise hos bortset fra dem, er det skønne forårstegn, du viser.
    Ja det har været et par gode dage, men over 10 grader når vi ikke her, der kommer altid en kølig vind fra øst, nordøst eller sydøst. Det må vi leve med herude i vandet. Men solen har vi nydt.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, mosegrise vil jeg helst heller ikke have, så hellere muldvarpe, og da de benytter de samme gange må jeg hellere lade muldvarpen blive boende:) Mosegrise æder rødder og planter mens muldvarpen nøjes med animalsk føde.
      Vi mærker også østenvinden her, men de sidste dage har der ingen vind været, og det gav straks temperaturen et nøk op.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Hej Ulla!
    Man kan inte annat än bli glad av dina fina vårbilder. Så vackert med påskliljor och krokus. Det är vår hos dig. Vi har soligt och fint, så härligt.
    Ha det gott /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er fint du bliver i godt humør af mine billeder, og dit eget solskin hjælper jo også på humøret!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Hm, hos os lejer muldvarpen ud til mosegrisen, så begge bliver bekæmpet indædt. Der er osse det at muldvarpen dræner bedene og det er absolut ikke nødvendigt, og de planter der får et skud i fusserne tørrer ud inden jeg når at redde dem.
    Jeg har haft sået en mængde kejserkrone for et par år siden. Dem plantede jeg ud i de mest plagede bede sidste år. Tilsyneladende er de fleste kommet, omend de nok ikke blomstrer i år. I år vil jeg så en ny portion, hvis frøene modner ordentligt, og ikke bare tørrer ud.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt se det ikke er en fordel at have muldvarpen til at dræne, når planterne dør af det. Her betagter jeg det nærmest som et plus at få løsnet jorden, for det er en meget tung lerjord, og mosegrise har vi endnu ikke haft fornøjelsen af - heldigvis.
      Hvis mine kejserkroner blomstrer her i deres første år skal jeg huske at tage frø af dem. Det er en dyr anskaffelse fra løg, og man kan jo altid bruge lidt flere af dem:)

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Herligt indlæg! Det fremgår så tydeligt, hvordan du har "nusset" rundt derude og har glædet dig over solskinnet og alle blomster og spirer. Det er haveliv, når det er bedst.
    Det lyder desværre ikke, som om din muldvarp har lugtesans :(

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej vel! Den må være vant til gyllelugten her på egnen, nu mens de store bønder spreder deres grisegylle ud over alle marker:)
      Haveliv og nusseri går ganske rigtigt op i en højere enhed, når vejret er som det er og flotte kiler af traner drager mod øst højt oppe i luften. Bedre bliver det vel ikke?

      Hilsner og tak fra Ulla

      Slet
  7. Få saker slår första kaffekoppen ute på våren och även här har veckan bjudit på vårvärme. Ser ut som om våren hunnit en bit på väg hos dig med solgula primulor och påskliljor. Härligt. Det är en fin tid vi har framför oss.
    Det var ju för väl att kejsarkronorna inte tilltalade mullvaden så att du får njuta av de mycket speciella och vackra blommorna. Här hjälper de till att hålla rådjuren på avstånd.

    Allt gott! Ulrika

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de lugter jo ikke godt - kejserkronerne - men tænk at de kan holde rådyr på afstand. Det vidste jeg ikke.
      Første kaffetår i haven en en hel lille fest synes jeg, og nu er der anemoner i skoven! Vejret bliver koldt i næste uge, men mon ikke foråret et kommet for at blive:)

      Tak og hilsner fra Ulla

      Slet
  8. Det med alting og ingenting kender jeg godt. Det er typisk en dag, hvor man bare lige skal gå en runde, men inden man ser sig om, har man gået derude en time med rumpen i vejret.

    SvarSlet
  9. Så nydelige farger, jeg plantet en sånn primula, brun med mønster for et par år siden, men den kom aldri igjen. De beste dagene i hagen er når en bare går rundt og koser seg uten noen plan om hva som skal gjøres. Ha en fin kveld, hilsen Ingeborg

    SvarSlet