søndag den 20. juni 2021

Vandpjaskeri

Så kom der endelig regn - og torden, og lettelsen var stor! Vi fik nok omkring 7 mm midt på dagen, og det startede netop som John havde slået græsset, så det kunne ikke være bedre.
   Der kom stille regn som stod lodret ned på den tørre jord, og ind imellem kraftige byger. Hvis vi er heldige kommer der mere i morgen, men i hvert fald fik vi renset luften efter en lang tør periode.




Man skulle tro fuglene var blevet rigeligt våde i regnen, men alle de små gråspurveunger skulle i bad efterfølgende, så der var en pjasken og plasken og ren og skær fryd i fuglebadet - under behørigt opsyn af far på sidelinjen naturligvis:)





Et herligt syn!

Da det klarede op kom varmen tilbage, men knap så lummert som de foregående dage, og da det nu snart er midsommer, må jeg hellere vise nogle solskinsbilleder fra resten af dagen, hvor haven stod knivskarp med den sorte våde jord og det nyslåede græs. Det var også herligt!


Silkepæonerne har lagt sig lidt men blomstrer fint henover Geranier.




Den nye Jasminbusk blomstrer så småt.


Løvehale og Staudesalvie blomstrer.


I morgen er det den længste dag på året, og solen når næsten helt om i nord, før den går til ro.



 

18 kommentarer:

  1. Hej Ulla!
    Vad skönt det ser ut med regn, det gläder både växter och fåglar, som ser ut att trivas. Trädgården ser riktigt fin ut med nyklippt gräs och vackra blommor. Här fortsätter den otroliga värmen, åskan har mullrat i några dagar, men inget regn.
    Ha det gott /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var rigtig glad for regnen i går, og i dag fik vi 5 mm ekstra, så det hjælper. Håber snart du får et ordentligt regnvejr!
      Mange tak Marika!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Festlige billeder af de legesyge? fugle. Jeg tror, det er det 10. billede, jeg synes er specielt vellykket med rundingen taget på afstand.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have! De ligner jo druknede mus de små, men de nød det virkelig:)
      Det billede med rundingen, kan jeg også selv lide, og jeg arbejdede en del på at få de runde former på bedene til at give en god rytme, da jeg gravede ud. Nu mangler jeg bare at planterne også vokser til.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Sikke en smuk vandkrukke! Og skønt med regn - her regner det for 3. dag i træk, de seneste 2 dage har vi fået ca. 10 mm pr. dag - nu må vi se, hvad det bliver til i dag, men mon ikke vandingsmaskinerne i mark og have kan holde lidt fri?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hold da op hvor du er heldig! - Vi må jo tage hvad der bliver til overs når resten af landet har taget for sig af retterne:)
      Vandkrukken fulgte med huset da vi overtog. Jeg tænker den vejer et ton, så den har de ikke orket at tage med.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Hej Ulla
    Det er da bare super med regn!
    Haven præsenterer sig strålende!

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var en flot dag i går, og haven tog sig ud fra sin gode side.
      Regnen var længe ventet!

      Tak i lige måde!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Ih hvor er det dejligt at nyde fuglenes plasken i fuglebadet. Det nyder vi også hver eneste dag. Det er nogle herlige billeder! Haven ser rigtig fin ud - det er så lækkert når bedene bliver fyldt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg synes de ser så nuttede ud de små, når de rigtig kaster sig ud i det - som børn i en svømmehal:)
      Tak skal du have! Det var en god dag i går.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Ja det var dejligt med regn, jeg var bange for, at I ikke fik noget, men det kan jeg se på haven og bedene, at I gjorde. Fine billeder af gråspurvene, vi har næsten kun skovspurve her, dem har vi til gengæld mange af.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi fik 5 mm mere i dag, så nu batter det lidt mere. Ellers har jeg jo været ude med vandslangen til udvalgte områder.
      Fuglene er altid underholdende. Vi har både gråspurve og skovspurve, og de yngler i stort tal i haven, så her myldrer med små forvirrede unger, som dårligt nok kan flyve.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  7. Ih altså vi fik kun 3mm her til morgen. Torden søndag uden noget vand, ikke noget der kunne måles i hvertfald. Så jeg måtte give mine fugle frisk vand fra hanen at bade i. hihi lidt koldere end regnvand. Så de var ikke så ivrige som dine. Søde billeder du har fanget.
    Jo, jeg har set vi ses lørdag. Det bliver hyggeligt at mødes "rigtig". det er altid sjovt at få sat et rigtig menneske på en tekst på bloggen.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke noget skidt! 3 mm, så ved man ikke om man skal grine eller græde. Håber der kan blive mere til jer snart!
      Det har da nok været det lune regnvand de styrtdykkede i, og de nød det i hvert fald. Tak!
      Ja, jeg glæder mig også til at se dig i levende live. Nu har vi jo skrevet til hinanden i lang tid, og det er altid fornøjeligt, at få din kommentar!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  8. Tänk vilken skillnad regn kan göra, särskilt efter en längre tids torka. Allt blir levande grönt och luften känns frisk.
    Vad välmående trädgården ser ut, perfekt gräsmatta och planteringar där växterna verkar trivas bra. Så inbjudande. Och de söta fåglarna som badar, toppenbilder!

    Ha en fin vecka. Ulrika

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, luften blev herligt frisk og klar igen, og haven rettede ryggen og så helt frisk ud også. Det var dejligt efter de meget varme dage, og en lang tørke.
      Mange tak Ulrika! Fuglene var virkelig i hopla, og jeg morede mig over de små unger som havde en herlig fest i vandet.

      Tak i lige måde!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  9. Et herlig bilde av spurvene som bader :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Martin! Det var en fornøjelse at kigge på:)

      Slet