mandag den 29. maj 2017

Varme sommerdage

Det har virkelig været en varm sidste weekend i maj og vi sluttede af søndag aften med en ordentlig vanding i køkkenhaven. Både krudt og ukrudt fik en overrisling i aftenstunden, og så håber jeg bare der bliver tid til at fjerne noget af ukrudtet i løbet af dagen i dag.


De fleste frø er spiret med lidt forskellig succés og nu venter jeg bare på pastinakkerne. Kartoflerne vokser rigtig hurtigt og skal nok have en ny hypning, hvis jeg kan nå det.

Purløg står i knop og kaster fine skygger på stenmelsgangen. Der vil snart blive gode buketter at plukke her.


Men ellers er det jo ikke festligt at vise billeder af bar jord med småspirer, så jeg tager en lille runde blandt stauder og buske.


Dejlige Geranier


... og selvsåede Akelejer


... og Hostaerne kommer igen trods manglende opmærksomhed fra min side.



Takshækken lagde ud med helt lysegule skud tidligere på måneden, men er ved at få sin normale grønne farve på årets tilvækst.



Astilbe i smuk aftenbelysning


Rigtig god ny uge!

13 kommentarer:

  1. Nu känns det som försommar. Det är mycket som blommar och det gröna lyser så fint hos dig.
    //Helene

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var rigtig sommer i weekenden! 28 grader.
      Det grønne er jo godt for øjnene, og jeg holder særlig meget af farverne i det sene lys. Når solen er på vej ned er lyset mildt og godt foto-vejr.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Koselige bilder fra hagen din! Frodig ser det ut til. Selvsådde akeleier er fint.
    Den er virkelig fin den kjøkkenhagen din:)
    Ha en fin ny uke:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak - og en rigtig fin uge til dig også!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Hej Ulla

    Det ser dejlig friskt og frodigt ud!
    Cirklen er bare en så god ide!

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bare en dejlig årstid nu hvor alting er frisk. "Den onde Cirkel" har vist sig at være bæredygtig, og det er jeg glad for.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Ja, deres sirkel er bare så fin! Flott purreløk som ser veldig frodig ut, og egne grønnsaker smaker så godt :)

    Ha en god dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Der er jo også gang i rigtig meget i din spændende have har jeg set.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Hej Ulla
    Ja vanding må dig til i denne tørre tid. Hostaerne skal nok klare sig uden din opmærksomhed, når bare sneglene ikke finder dem.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg så du havde fået lidt regn, men her er det virkelig i småtingsafdelingen, og batter ikke mens grønsagerne spirer.
      Sneglene har vist allerede fundet i hvert fald én af Hostaerne, men jeg håber det går. Der er jo rigelig anden føde ved siden af.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Hvor ser det godt ud med kanten af purløg. Dejlig og smuk køkkenhave, I har!

    SvarSlet
    Svar
    1. Purløg findes i rigelige mængder i kolonihaven, og jeg kan slet ikke spise det hele. Til gengæld er det en smuk løgplante og jeg synes den er fin til pynt. Et andet sted i haven står den sammen med Salvie og Geranium og det er en smuk farvekombination.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  7. Det är verkligen en fröjd för ögat att se dina välplanerade och välskötta planteringar! Vi har också haft det extremt varmt men äntligen faller ett stilla regn över den torra, knastrande jorden.

    Nytillväxten på barr är som ett vackert skådespel och det är nu det sker!

    Ha det så gott!

    SvarSlet