fredag den 4. juni 2021

Vi nærmer os...

... det tidspunkt, hvor vi kan sige at køkkenhaven er tilplantet og alle frø i jorden. I det langsomme forår har der ikke været behov for at skynde sig. Jeg tror fuldt og fast på det er bedre at vente til jorden og luften er varm, for så kommer grønsagerne meget hurtigere i gang og kan konkurrere med ukrudtet.

Vi har købt nogle stænger tentor-stål, og de fungerer fint sammen med net over kålplanterne, som ellers plejer at blive ædt af duer. I år har vi både broccoli, spidskål og glaskål.




Der er jo ikke meget sjov ved at vise bar jord, så jeg nøjes med at fortælle at vi nu har sået alt undtagen buskbønnerne, og noget er også ved at komme op rundt omkring. Gulerødder, rødbeder, radisser og hestebønner er spiret, men lige nu er vi mest glade for at de forskellige kål trives under net, og ærterne er blevet så store at vi kan fjerne fuglenettet, som de ellers hager sig fast i.


Og når dagen går på hæld kan vi endda sidde lidt og kigge på herlighederne, mens vi planlægger hvor vi næste gang skal lægge kræfterne. Den lille løn, Orange Dream, er såmænd slet ikke så lille mere, og nu heller ikke orange. Den har taget sommerens neongrønne farve på, og den er også klædelig.



Lige nu er det guldregn der hersker i kolonihaven,




og på den nye portal er der allerede én blomst i den nye klematis, som klatrer hjemmevant opad og vel er nået næsten halvvejs mod toppen.


Portalen kaster sin karakteristiske skygge langt ind i køkkenhaven, da vi vender næsen hjemad med endnu en god portion friske grønne asparges:)


I nat har det regnet, så nu har alle de nysåede frø da fået en god start.



13 kommentarer:

  1. I har nok at se til med grønsager i kolonihaven og alt det i haven derhjemme med nye bede på vej. Løn og guldregn er fine nu. Vi er nået tilbage til det punkt, hvor vi ikke får regn, så vi glæder os stadig over det vi fik i maj.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, og resten af kolonien er såmænd også blevet lidt vildsom her mens vi har arbejdet på køkkenhaven, men sådan er det jo. Man kan ikke være overalt på én gang. Vi fik lige 5 mm og det var vist meget passende til de nye frø og planter, så jeg er tilfreds, og ellers må vi jo vente til henad Skt. Hans hvor vi jo plejer at få regn:)

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Hej Ulla

    Alletiders - jeg tror du har helt ret når du venter på at vejret er med. En god start er så vigtig!
    Både nytte og prydhaven ser super ud!

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Karsten! Du må også have en rigtig god weekend!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Hej Ulla!
    Det är riktigt fint på kolonin. Den lilla lönnen är mycket vacker, liksom gullregnet. Skönt att fått planterat alla grönsaker, och att skörda när det är dags.
    Ha det gott /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Vi er også glade for vores lille have og det er dejligt at køkkenhaven nu er kommet godt i gang.

      I lige måde!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Så flott deres gullregn er, Ulla! Det er en imponerende blomstring på den. Fin clematis også. Ja, de klatrer i vei :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en flot tid nu hvor det ene afløser det andet, og guldregnen ser jeg altid frem til. Den lille klematis er også kommet godt i gang:)

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Ja man skal skynde sig langsomt på denne årstid. Det nytter ikke at putte alt i jorden, hvis den er for kold. Nu er vores urtehave skrumpet voldsomt de senere år, så kål har vi slet ikke. De kræver osse for meget luft, de var meget bedre da det var en åben mark.
    det er utroligt I har tid til at sidde,, 2 haver og de ser så fine ud begge to, fantastisk.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, kål kan være ret besværlige at have med at gøre i en lille have, men vi prøver igen - nu med net omkring fra starten. Vi skal jo ikke leve af det hele vinteren, så det går nok:)
      Vi sidder nu heller ikke så meget at det gør noget, men lidt pauser skal der altså være tid til...

      Tak og hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Det er et lille paradis, I har skabt, og en siddeplads, hvor man kan sidde og meditere over, hvad der er blevet udrettet, og hvad der nu skal ske, er guld værd.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er faktisk blevet en rar lille have, og vi er glade for den. Vi har oven i købet en fin lille bænk på værkstedet derhjemme, som skal stå netop der hvor John sidder, men den kræver lige lidt knofedt før den kommer på plads:)

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  7. Jeres køkkenhave ser rigtig fin ud - både frodig og smuk. Denne forår har drillet mig lidt. Noget har slet ikke klaret sig, men kålene vokser gevaldigt. Sådan er det med køkkenhaven. Man må bare glæde sig over det der lykkes!

    SvarSlet